Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Tabt arbejdsfortjeneste er forskellen mellem det man kunne have tjent og det man så faktisk har fået i indtægt.
Kunne have tjent
- Har tjent .
= tabt arbejdsfortjeneste
Det lyder jo let nok. Men pas på det skal IKKE blandes sammen med erhvervsevnetab, som er erstatningen for det varige tab.
Dette er kun dækning af det midlertidige tab indtil sagen kan gøres op.
Hvem har ret til tabt arbejdsfortjeneste?
Du har kun ret til tabt arbejdsfortjeneste efter Erstatningsansvarsloven – dvs. i bla. hvor der er en ansvarlig skadevolder, færdselsulykkessager, patientskadesager og de arbejdsskadesager, hvor arbejdsgiver er erstatningsansvarlig udover Arbejdsskadesikringsloven.
Hvor længe har man ret til tabt arbejdsfortjeneste?
Der står i loven at du har ret til tabt arbejdsfortjeneste indtil du kan begynde at arbejde igen. Eller – hvis skaden er så alvorlig at man lider et erhvervsevnetab på mindst 15 %, -indtil at man kan skønne over den fremtidige erhvervsevne enten varigt eller midlertidigt.
Det lyder let nok, men det kan faktisk være sværere end som så.
Jeg vil nu komme ind på hvordan man mere konkret opgør den tabte arbejdsfortjeneste og hvor lang tid man har ret hertil.
Beregning af tabt arbejdsfortjeneste
- Hvad kunne jeg have tjent
Dette er let nok at opgøre, hvis du er i fast job og hver måned får det samme, det samme og det samme.
Så opgør du det som din løn alt incl. dvs. incl. feriepenge, pension, tillæg, fri bil, avis osv. Det hele skal med!
Får du eksempelvis kørselsgodtgørelse eller andre dækninger af faktiske udgifter, så er det IKKE en del af din løn, men netop bare dækning af udgifter.
Husk i øvrigt, at dette beløb opgøres måned for måned, så hvis du kunne have fået en lønstigning undervejs, så skal den med.
Er du derimod i fast job, men med varierende indtægter.
Så har du krav på det du kunne have tjent. Er der således varslet overarbejde de næste 3 uger, så har du ret til tabt arbejdsfortjeneste, som om du også havde overarbejde.
Typisk opgør man det på baggrund af hvordan indtægterne indtil nu har udviklet sig, dvs. man typisk tager et gennemsnit af det sidste års lønsedler.
Dvs. du får stadig indregnet evt. overarbejde.
Skulle du være startet i nyt job, så er det den løn, som du kunne have tjent i dit nye job, som du skal lægge til grund. Altså skulle du fra 1. maj være tiltrådt et nyt job, så skal du indtil 1. maj beregne tabt arbejdsfortjeneste i forhold til hvad du kunne have tjent i dit gamle job, og efter 1. maj hvad du kunne have tjent i dit nye job.
Går din arbejdsgiver konkurs, mens du er syg. Så vil der i beregningen af tabt arbejdsfortjeneste indgå, at du også ville være blevet fyret.
Er du arbejdsløs, så er det, som du kunne have tjent dagpenge. Man vil her typisk se på, hvor lang tid vil du sædvanligvis ville være arbejdsløs, og så indregner man typisk denne periode, og lægger herefter den løn til grund, som du formentlig ville kunne have tjent. Vi er nu ude på mere usikker grund, og du skal her være opmærksom på, at det er dig, som har bevisbyrden, det er dig som skal dokumentere, at du ville kunne være kommet i arbejde og dokumentere hvad du kunne have haft tjent.
Er du studerende, så er det i din uddannelsesperiode din SU og eventuelle bijobs, som skal lægges til grund. Burde du undervejs i dit sygeforløb blive færdiguddannet og få almindeligt job, så er det den fremtidige indtjening der skal lægges til grund, altså det du kunne have tjent, hvis du var blevet færdiguddannet.
Er du selvstændig – har din egen virksomhed, så er tingene typisk mere komplicerede, da man så går ind og se på virksomhedens indtjening. Nogle gange er det let nok, for indtjeningen svarer til de timer, som du lægger i virksomheden. Andre gange betydeligt mere kompliceret, hvis der er ansatte, en virksomhed som er konjukturfølsom mv.
Er der så noget indtjening, som man ikke får dækket? Ja, sort arbejde, du får ikke en krone for hvad du har mistet i sort arbejde, det samme gør sig i øvrigt gældende ved erhvervsevnetab, DET BLIVER IKKE REGNET IND!
Det var noget om, hvad du kunne have tjent.
Næste led i vurderingen er din faktiske indtjening.
- Faktisk indtjening.
Du skal opgøre, hvad du faktisk har tjent.
Det er lidt lettere for det er ”bare” at se på sin lønseddel, og se hvad man har tjent.
Du får løn under sygdom, tjek hvad du faktisk får! Det er ikke alle, som får løn under sygdom, som også får fuld løn under sygdom. Typisk ryger nogle tillæg, overarbejde, måske reduceret pensionsindbetalinger eller andet. Der kan altså godt være en difference mellem hvad du plejer at tjene og hvad du faktisk tjener, når du får løn under sygdom.
Det kan også være dagpenge, ressourceforløbsydelse osv. Og i så fald er det det som skal indregnes.
Er du i den uheldige situation, at du både har ret til tabt arbejdsfortjeneste OG der er tale om en arbejdsskade. Ja, så står du desværre i den ulykkelige situation, at når du opgør din tabt arbejdsfortjeneste, så skal den midlertidige erhvervsevnetabsdækning fra arbejdsskadesagen også fradrages i tabt arbejdsfortjeneste. Problemet er, at forsikringsselskaberne gerne vil kende beløbet på det midlertidige erhvervsevnetab inden de udbetaler tabt arbejdsfortjeneste – og med de sagsbehandlingstider, som der er hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ja så kan man risikere, at der går op til 3 år!. ØV. Du kan dog nogle gange få forsikringsselskaberne til at lave nogle acontoudbetalinger.
Hvad skal så ikke fradrages.
Hvis du ikke holder ferie, så får du ikke dine feriepenge udbetalt, det betyder, at det ikke skal fradrages i opgørelsen.
Får du udbetalt fra din erhvervsevnetabsforsikring (altså din egen private forsikring) – så skal dette IKKE modregnes. Der er tale om en forsikringsydelse, der er ikke tale om løn for en arbejdsindsats, så disse udbetalinger skal IKKE fradrages. Spørgsmålet har været omkring Højesteret, så der er ingen tvivl herom.
Du har nu regnet ud, hvad du kunne tjene før ulykken og hvad du faktisk har tjent, og så er det bare at trække de to tal fra hinanden, og så har du din tabte arbejdsfortjeneste.
HUSK tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig og kan IKKE kreditorbeskyttes.
Hvor lang tid varer retten til tabt arbejdsfortjeneste?
Det er altid en diskussion, men reglen hedder – indtil du kan begynde at arbejde igen i væsentlig samme omfang som tidligere.
Er du i en periode på deltid, så får du også dækning i denne periode.
Problemet opstår typisk, hvis du bliver fyret i din sygeperiode, og du derfor formelt er arbejdsløs – hvornår ville du så kunne vende tilbage til job? Ja, det bliver typisk en diskussion, og kommer an på hvor slemt du er skadet.
Er du skadet så meget, at du under alle omstændigheder fremadrettet vil have et erhvervsevnetab på 15 % (et løntab), så har du ret til tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor man faktisk kan vurdere midlertidigt eller varigt, hvad tabet vil blive, og det kan være flere år, at der er tale om!
Det kan derfor være en god ide, at få sat i system, at der løbende bliver fremsendt krav til forsikringsselskabet på tabt arbejdsfortjeneste, således at du får udbetalingerne løbende.
Hvis du utvivlsomt lider et erhvervsevnetab på 15 %, så vil du typisk på et tidspunkt modtage et brev fra forsikringsselskabet, hvor de skriver, at de laver en midlertidig vurdering, hvis de laver denne vurdering OG udbetaler et aconto erhvervsevnetab svarende til vurderingen, så stopper retten til tabt arbejdsfortjeneste.
Til din arbejdsgiver
Hvis din arbejdsgiver har øgede lønudgifter som følge af din sygeperiode, så har arbejdsgiver faktisk mulighed for også at få dækning fra forsikringsselskabet.
Du kan derfor sige til din arbejdsgiver, at denne skal undersøge Erstatningsansvarslovens § 17 stk. 2.
Der står nemlig
Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab.
Er din ”arbejdsgiver” kommunen fordi du modtager sygedagpenge, så sørg lige for at oplyse om, at du har ret til tabt arbejdsfortjeneste, da kommunen i så fald også kan få refunderet dine sygedagpenge. Det har også den betydning, at det oftere bliver lidt lettere at få forlænget dine sygedagpenge.
Tabt arbejdsfortjeneste stopper da ikke ved midlertid afgørelse af tab af erhvervsevne vel…….. fortsætter den ikke til der kommer en endelig afgørelse
Jeg går ud fra, at du tænker på situationen, hvor der både er tale om en sag, som er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven OG Erstatningsansvarsloven. I de situationer kommer den løbende midlertidige erhvervsevnetabserstatning til modregning i tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af Erstatningsansvarslovens § 2 stk. 2, som lyder: Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.
Det fremgår samtidig af Arbejdsskadesikringslovens § 77 3. pkt.: “Krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter denne lov”.
Det betyder, at der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter Arbejdsskadesikringsloven og stop af tabt arbejdsfortjeneste.
Der er endvidere afsagt en Højesterets dom den 22. marts 2022, hvoraf fremgår at ansvarsforsikringen heller ikke må sige, at de vil afvente arbejdsskademyndighedernes stillingtagen til erhvervsevnetabet førend de udbetaler tabt arbejdsfortjenest. U.2002.2136H.