Færdselsulykker for begyndere

Når du lige er blevet påkørt

Du er lige blevet påkørt af en bil – måske var du selv i bil, måske på cykel eller på gåben.

1. Er du kommet til skade, så sørg for at søge læge.

Der er uskreven regel om, at hvis man senere skal kunne dokumentere sin skade, så skal man have været ved lægen inden 72 timer. Du har med andre ord “travlt”. Den bedste dokumentation for dine skader, er den dokumentation, som fremgår af lægejournalerne. Dette kaldes “strakssymptomer”.

2. Dokumenter dine og evt. din egen bils skader. Tag mange billeder.

Du kan selv hjælpe med at sikre dokumentationen for dine skader, tag selv en lang række billeder af dine skader, optag video, skriv en tidsfæstet email e.lign. Alt som senere vil kunne dokumentere, hvilke skader som du faktisk har. Rigtig ofte er det hele ikke noteret hos lægen, både fordi det går hurtigt, måske i første omgang ikke synes relevant, eller du fik bare ikke lige nævnt knæet, som også gør ondt, idet den primære skade er den smadrede skulder. Blot et eksempel.

Dernæst tag også mange billeder af den bil du eventuelt har kørt i, det viser også noget om hvordan bilen er ramt og hvor voldsom ulykken har været.

3. Sørg for at ulykken er anmeldt til ansvarsforsikringsselskabet – altså den eventuelle modparts forsikringsselskab.

Har du nummerpladen på bilen, så kan du altid finde det relevante forsikringsselskab. Du kan bare slå bilen op på en af de mange nummerplade apps eller hjemmesider fx nummerplade.net

4. Anmeld dine øvrige skader til din indboforsikring og ulykkesforsikring

Tøj, briller o.a. der er gået i stykker anmeldes i første omgang til din indboforsikring. Den del der ikke dækkes her dækkes af ansvarsforsikringen. Anmeld også ulykken til dine ulykkesforsikringer, som måske betaler behandlingsudgifter og men-tab. Ved nogle ulykker kan det også være nødvendigt at aktivere sundhedsforsikringen og erhvervsevnetabsforsikringen.

Når alle anmeldelser er på plads så afhænger det videre forløb selvfølgelig af omfanget at skaden, men du skal lige lære et ord at kende:

Brosymptomer

Har du fået en skade, så skal den være noteret lægeligt i forbindelse med ulykken – det kalder vi strakssymptomer, men herudover så skal det noteret regelmæssigt efterfølgende i de lægelige akter – det kaldes brosymptomer. Antagelsen er, hvis det ikke bliver nævnt, så er det nok gået over. Og du får ikke erstatning for en skade, som er gået over.

Erstatningen fra ansvarsforsikringen i hovedtræk

Der er overordnet to typer erstatning – erstatning for midlertidig tab og erstatning for varigt tab.

Det midlertidige tab er – behandlingsudgifter, hvis disse udgifter ikke dækkes af ulykkesforsikringen (medicin, fysioterapi osv.),

andre følgeomkostninger kan være alt muligt, som er en direkte følge af ulykken.

Svie og smerte godtgørelse er kr. 215 pr. dag, som man er syg dvs. under behandling og ikke begyndt på arbejde, og så er der tabt arbejdsfortjeneste – dvs forskellen mellem det man kunne have tjent og det man faktisk har tjent efter skaden..

Det varige tab – hvilket typisk kan gøres op meget senere. Er varige behandlingsudgifter (svært at få), men-tab (kompensation for ens gener som følge af ulykken – er tabelbaseret), erhvervsevnetab dækning af det varige indkomsttab.

Herudover er der nogle få andre poster man også kan få dækket i mere sjældne tilfælde – det kan være tortgodtgørelse, det forudsætter at man enten er blevet krænket på en retsstridig måde, det er sjældent sjældent, at det er tilfældet.

I tilfælde af død, så kan de efterladte også få tortgørelse, hvis skadelidte er død ved skadevolders groft uagtsomme eller forsætlige handling – f.eks. hvis modparten kørte og var fuld.

I tilfælde af dødsfald – så er det overgangsbeløb til nærmeste pårørende, og forsørgertabserstatning til ægtefælle, samlever og børn under 18 år.

Er der et ansvarsforsikringsselskab, så får du også et tilskud til dækning af dine advokatomkostninger. Hvor meget du får dækket afhænger primært af  hvor meget, som er udbetalt i erstatning.