Har lige (11. september 2019 kl. 21.55) siddet og set Kontant på DR1. Ja, problemstillingerne er ikke nye.
Forsikringen har deres favoritlæger.
De laver speciallægeerklæringer og kloger i ting, som er udenfor deres fagområde.
Forsikringen tager det, som de kan bruge og vurdere derefter.
Det som ærgre mig ved udsendelsen er, at man kommer ikke spadestikket dybere, for det er faktisk værre endnu, hvis man også tager juraen med i betragtning!
Forudbestående sårbarhed – er ligegyldig
Rent juridisk i ansvarssager – altså der hvor der er et ansvarsforsikringsselskab, så skal forsikringen, “tage skadelidte som skadelidte er”. Det betyder, at det IKKE skal komme skadelidte til skade, at denne har en sårbarhed inden ulykken. Eksempelvis har skadelidte haft en depression forud for ulykken er helbredt, men er blevet mere sårbar, så skal dette ikke have indflydelse på erstatningen, selvom andre måske ikke ville være blevet så hårdt ramt af ulykken.
En af de ledende domme på området er U.1996.1334H. Det er en Højesterets dom. I denne dom skriver Højesteret i begrundelsen, at
“Indstævntes erhvervsevnetab må herefter anses forvoldt af piskesmældslæsionen i 1988.
At indstævnte i kraft af sin psykiske konstitution og en tidligere, tilsvarende læsion var særlig sårbar, og at erhvervsevnetabets omfang må antages påvirket heraf, er uden betydning for den erstatningsretlige årsags- og adækvansbedømmelse. “
U.1996.1334H
Oversat til godt dansk, så står der – det er fuldstændig ligegyldigt at skadelidte havde været psykisk sårbar, for det var ulykken som var udløsende og årsag til skaden. Heri ligger også, at skadelidte ikke ville være skadet, hvis det ikke havde været for ulykken. Og forsikringen kom derfor til at betale det fulde erhvervsevnetab.
Forudbestående skader har kun betydning, HVIS de under alle omstændigheder på sigt ville have udløst en tilsvarende skade.
Det fører mig til det næste punkt, som også er ret vigtig.
Det er forsikringsselskabet, som skal bevise, at forudbestående forhold under alle omstændigheder ville have påvirket skadelidte
Vi kalder det “bevisbyrde”. Det er måske lidt nørdet, men i juraen så går man meget op i, hvem skal bevise hvad for at få ret. Og det er altså ikke lige meget om det er skadelidte, som skal bevise, at denne ikke ville være påvirket at forudbestående lidelser eller om det er forsikringsselskabet, som skal bevise, at skadelidte ville være påvirket af de forudbestående lidelser.
Jeg er ret begejstret for en dom U.2004.4H (sorry nørde-henvisning), hvor en mand var blevet opereret i nakken i februar, var tilbage i arbejde, men var involveret i et færdselsuheld i juni måned.
Forsikringen mente at skaden i nakken var den primære årsag til at skadelidte havde mistet sin erhvervsevne.
I denne sag, blev bevisbyrde spørgsmålet virkelig sat på højkant.
Retslægerådet var blevet spurgt i sagen, og de udtalte, at “I hvilket omfang den forudbestående degenerative halshvirvelsøjlelidelse kan tænkes at influere på nuværende helbredsmæssige tilstand kan ikke vurderes”.
Højesteret fulgte op med at skrive:
“Det må efter Retslægerådets udtalelse af 6. juni 2001 lægges til grund, at A på ulykkestidspunktet den 6. juni 1994 ikke var helbredt for den nakkelidelse, som han var blevet opereret for i slutningen af februar 1994. Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at A havde genoptaget sit arbejde i fuldt omfang,
og det er ikke med den fornødne sikkerhed sandsynliggjort, at hans forudbestående nakkelidelse ville have ført til en nedsættelse af hans erhvervsevne på et senere tidspunkt.
U.2004.4H
BOM – kære forsikring, fordi Retslægerådet har skrevet, at de ikke ved om de forudbestående nakkegener ville have påvirket tilstanden efter ulykken, så har forsikringen IKKE løftet sin bevisbyrde og skadelidte vinder sagen.
Nu kunne man tro, at når nu Højesteret har udtalt sig så tydeligt, at så blev det hele lidt lettere, men nej desværre vi må stadig kæmpe med forsikringsselskaberne om erstatningen😥