Når man hjælper sine venner eller familie, så kaldes det håndsrækningsskader og kan under visse betingelser være dækket. Det er altså kun ”hjælperen” og IKKE den som modtager hjælpen, som er dækket.
OBS: Al helt sædvanlig hjælp er IKKE dækket – altså når man slår græsplænen for sin mor, laver mad til sin far etc.
For at der er tale om en arbejdsskade, så stilles følgende betingelser:
- Man skal for det første være blevet bedt om at hjælpe. Det skal altså ikke være noget, som man gør uden at være blevet spurgt. Når det er sagt, så stilles der ikke store krav til at blive spurgt.
Eksempel på at blive spurgt: ”Den er godt nok tung- puha…”, ”Jamen, skal jeg så ikke hjælpe dig?”, ”Jo, det må du gerne”…..
- Dernæst skal hjælpen have været ”nødvendig”. Man skal have brug for hjælpen. Man skal ikke kunne have løst opgaven selv. Alternativet skal have været at antage en til at hjælpe, og skal det i øvrigt ligge ud over det sædvanlige
Eksempel: En mand bad sin nabo, om at komme og hjælpe med at fælde 3 store træer. Hjælpen var nødvendig og skulle vare “nogle timer”. Sagen blev anerkendt, da naboen (hjælperen) kom til skade.
- Hjælpen skal være ydet i modtagerens interesse.
Dvs. hjælper man hinanden ex med at kløve brænde og deler efterfølgende brændet, så har man lige store interesser.
Er man bedt om at hjælpe med at fælde træer, og får lov til at tage brændet efterfølgende, så kan det være omfattet, da brændet er sekundært til det at fælde træer.
- Betaling for arbejdet
Det er ikke noget krav, at der skal være betalt for arbejdet, men kan være argument for, at der er tale om et reelt stykke arbejde. Særligt i familieforhold vil det være et godt argument for, at arbejdet rækker ud over, hvad der er sædvanligt.
- Udover sædvanligt arbejde
Arbejdet skal lægge ud over hvad der er sædvanligt, det har derfor også betydning, hvilket forhold der er mellem hjælperen og modtageren af hjælpen. Er det nær familie, så skal der mere arbejde til førend, at det er udover sædvanligt arbejde.
Jeg kan lige så godt afsløre, at praksis på området er meget slingrende og kan være virkelig svært at se, hvorfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det ene tilfælde anerkender, at der er tale om en arbejdsskade og ikke gør det i andre tilfælde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har på deres hjemmeside en lang række eksempler på håndsrækningsskader. Linket til eksemplerne er her: https://www.aes.dk/da/Udgivelser/Vejledninger/HAandsraekning.aspx