Hvornår har jeg ret til fuld førtidspension? Brøkpension

Svaret afhænger af hvor lang tid du har boet i Danmark ELLER har fået tillagt bopælsperioder fra andre lande.

Indtil 1. juli 2018 lød reglen i lov om Social Pension § 6 stk. 1 sådan

“Ret til fuld pension for personer under folkepensionsalderen er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.”

Efter 1. juli 2018 lyder reglen i lov om Social Pension § 6 stk. 1 sådan:

“Ret til fuld pension for personer under folkepensionsalderen er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 9/10 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.”

Du skal altså sammenligne med brøken – enten 4/5 eller 9/10.

Brøkregning er svært!

Her har jeg så konstateret, at brøkregning er svært – også for de som administrerer loven – det er nemlig ikke alle som kan sammenligne brøkerne med de 40-dele, som bopælsårene typisk opgøres i.

Her er derfor en lille omregningstabel.

4/5 = 32/40

9/10 = 36/40

Dvs. er du tilkendt førtidspension før 1. juli 2018 og fået opgjort din brøk til mindst 32/40, så har du ret til fuld førtidspension

Er du tilkendt førtidspension den 1. juli 2018 eller senere, så har du ret til fuld førtidspension, hvis din brøk er mindst 36/40.

2 tanker om “Hvornår har jeg ret til fuld førtidspension? Brøkpension

  1. Brigitta Tar Svar

    Jeg forstå virkelig ikke denne brøkdel.. så mit spørgsmål er hvis jeg har boet i danmark siden 1997 og skulle på førtidspension år 2020; så får jeg ikke fuld førtidspension.? Hvad får man så? Og er det så det man skal kunne leve af?

    • Solveig Værum Nørgaard IndlægsforfatterSvar

      Brøkpension er svær at forstå. Udgangspunktet er, at man får en brøk svarende til det antal år, man har boet i Danmark efter at man er fyldt 15 år.

      Ex.
      Kommer til Danmark som 30 årig. Bliver tilkendt førtidspension som 45 årig. Så har man boet i Danmark i 15 år, men kunne teoretisk have boet i Danmark i 30 år siden man fyldte 15 år. Det betyder, at man kun får halvdelen af den sædvanlige førtidspension.
      (OBS tjek altid om der er en særaftale med det land, som man kommer fra ex EX-Jugoslavien).

      Hvad skal man leve af? Man skal forsøge at få tingene til at hænge sammen og så må man ellers på kommunen og søge om diverse tilskud mv. Det er rent ud sagt en “træls” situation. Så kan man klare et lille fleksjob, så er det det økonomisk absolut mest fordelagtige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *