Du læser givet vis denne artikel, fordi der har været overskrifter som “Dom i Højesteret kan genåbne flere tusinde forsikringssager”, “Flere kan få erstatning for arbejdsskader efter dom i Højesteret” etc.
Du er givet vis nysgerrig efter at vide – er dette relevant for mig!
Vi har forsøgt at lave en tjekliste, som du kan gå igennem, længere nede i teksten har vi uddybet dette.
- Første forudsætning for, at sagen er relevant for dig, er at du skal have modtaget en afgørelse fra arbejdsskademyndighederne, hvor du har fået afslag på erhvervsevnetabserstatning med begrundelsen, at erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
- Du skal have et økonomisk løntab på mindst ca. 5 %.
- Tabet skal være klart og varigt.
Afslag på erhvervsevnetabserstatning
Den første forudsætning for, at dommen kan være relevant for dig, er at du har fået afslag på tab af erhvervsevne.
Så HAR du fået en erhvervsevnetabserstatning, så er dommen ikke relevant for dig.
Afgørelsen, som du har fået kan være begrundet på flere måder, men essensen i afgørelsen skal være, at du som følge af ulykken ikke har lidt et økonomisk tab på mindst 15 %.
Det kan altså være en afgørelse, som eksempelvis er begrundet med
- du har kun et indtægtstab på 10 %
- Du har et erhvervsevnetab på 20 %, men da det vurderes af halvdelen af tabet skal henføres til konkurrerende lidelser, så er tabet som følge af arbejdsskaden mindre end 15 %.
- Det kan også være formuleret, som en del af samlede erhvervsevnetab kan skyldes følger efter arbejdsskaden, men at denne del er så beskeden, at den ikke i sig selv berettiger til erstatning for erhvervsevnetab.
Økonomisk løntab på mindst 5 %
Dernæst skal du kigge på, hvad er dit løntab.
Det er jo dejligt let, hvis arbejdsskademyndighederne har regnet det ud for dig i afgørelsen, så kan du starte med at kigge på om tabet er mere eller mindre end 5 %.
Er du ikke så heldig, så kan du jo prøve at regne lidt på det. Det kan dog være svært at sammenligne, når der skal tages højde for lønstigninger mv. Sammenligner du en indkomst i eksempelvis i 2017 med en indkomst i 2020, så skal indkomsten i 2017 ganges med forholdet mellem de to års maksimumårslønningerne. Maksimum årslønningerne findes her: https://www.aes.dk/love-og-praksis/satser/arbejdsskader/alle-satser/aarsloen-maksimum
Eksempel: X tjente kr. 300.000 i 2017 og i 2020 tjener X også kr. 300.000 men er overgået til et mindre belastende job.
Lønnen i 2017 skal upreguleres til 2020 niveau. Maksimum årslønnen var i 2017 kr. 516.000 og i 2020 kr. 551.000. Det betyder, at lønnen for 2017 på kr. 300.000 skal ganges med brøken 551.000/ 516.000 = kr. 320.349.
Det betyder, at X uden arbejdsskaden kunne have tjent kr. 320.349, men tjener kun kr. 300.000, tabet er derfor kr. 20.349 eller omregnet i procent 20.349/ 320.349 x100 = 6,4 %
Du kan også bare opgive beregningerne og vælge blot at konstatere, at du mener, at du er gået ned i løn, fordi du er overgået til et lavere lønnet job, har færre timer om ugen eller må springe overarbejdet og tillæggen over og så bare satse på, at tabet er mindst 5 %.
Klart og varigt tab
At der skal være tale om et klart og varigt tab er ikke entydig defineret, men svinger årslønnen, således at nogle år tjener man mere og andre mindre og derfor nogle år har et tab og andre ikke har, så vil det være svært at sige, at man har et klart og varigt tab.
Er man overgået til fleksjob, så har man kommunens ord for, at ens erhvervsevne er blevet begrænset.
Der kan også være omstændigheder, man kan kigge på.
- om man er gået ned i tid
- fået lavere lønnet job
- ikke længere kan påtage sig overarbejde
- bliver ikke forfremmet, som alle de andre etc.
Her skal man passe på, for begrundelsen skal være arbejdsskaden og ikke fordi, at man har fået børn, har fået en mere krævende fritidsinteresse e.lign.
Omstændighederne skal altså hænge sammen med det mén, du har pådraget dig.
eksempelvis: Er du gået ned i tid pga. hovedpine, men arbejdsskaden var en brækket fod, så er der ikke årsagssammenhæng mellem disse to ting.
Hvad skal jeg gøre?
Hvis du tænker, at dette kunne godt være relevant for dig, så kan du i første omgang afvente og se om arbejdsskademyndighederne kommer med nogle instrukser, men ellers så er det “bare” at sende en email til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bede om genoptagelse af ens arbejdsskadesag. Der er ingen formkrav til anmodningen, så du kan eksempelvis skrive:
”Til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Vedr. [sagsnr/ cpr nr.]
Jeg skal bede om at I genoptager min arbejdsskadesag under henvisning til bl.a. Højesterets dom af den 28. april 2026.
Den [dato] traf I afgørelse om, at jeg ikke havde ret til erhvervsevnetabserstatning på, da mit løntab var mindre end 15%”
Med venlig hilsen
XXX
Herefter skal du væbne sig med tålmodighed – både fordi at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forvejen er overbelastet af sager, men også fordi at de nu formentlig vil blive væltet af genoptagelsessager.
I første omgang vil mit gæt være, at det vil tage ca. 1 mdr. inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har registreret sagen, herefter vil du kunne følge sagen online på sesag. Men forvent, det tager laaaaaang tid, inden der er taget stilling til noget som helst.