Forsæt giver sig selv – er man kommet til skade med vilje (typisk selvmordsforsøg eller forsikringssvindel, så vil der typisk ikke være nogen erstatning.
Grov uagtsomhed er det, som giver problemerne i praksis og nu dykker vi lidt dybere ned i, hvornår er der tale om grov uagtsomhed i færdselsulykkessager. Grov uagtsomhed i væsentlig grad kan betyde, at erstatningen nedsættes og i sjældne tilfælde bortfalder.
Ex. Gitte sidder i en bil, som Jens kører. Jens har fået frataget sit kørekort, og de har i aftenens løb drukket en flaske vin. På vejen hjem kører Jens ind i et træ og Gitte kommer alvorligt til skade.
Skal Gittes erstatning nedsættes pga grov uagtsomhed?
Testen på, om der er tale om grov uagtsomhed, er følgende:
- Hvad var årsagen til ulykken?
- Var årsagen det manglende kørekort?
- Var årsagen Jens’ promille.
- Var årsagen glat vejr eller noget helt andet?
- Var skadelidte bekendt med den omstændighed, som var årsag til ulykken?
- og var det indlysende for skadelidte, at det kunne medføre en ulykke af den skete art?
- Kan ansvarsforsikringen bevise, at det var grov uagtsomhed?
Ad.1 Hvad var årsagen til ulykken
Typisk vil en afvisning fra forsikringen tage udgangspunkt i en eller anden dum handling, som man har begået – eksempelvis som i eksemplet med Jens og Gitte, hvor Gitte har kørt med en uden kørekort og en som har drukket vin.
Men det er vigtig at forholde sig for øje – er det nu også det, som er årsag til ulykken?
Var det manglende kørekort, som var årsag til ulykken? Ahh næppe, medmindre Jens i eksemplet var helt ekstrem dårlig til at køre bil.
Var indtaget af alkohol årsag til ulykken? Måske – skete ulykken fordi han slingerede på tværs af vejen, ikke orienterede sig i trafikken – jamen, så var det nok alkoholen som var årsag. Kørte en anden ud foran ham, jamen så var det jo ikke alkoholen, der umiddelbart var årsag til ulykken.
Man skal med andre ord stoppe op og overveje – hvad er det, som udløser ulykken? Var ulykken sket uanset den ”dumme handling”?
Men kan man nu svare ja til, at det var den dumme handling, som var årsag til ulykken – her i eksemplet, at Jens havde drukket en flaske vin, så skal du videre til næste spørgsmål.
Ad. 2. Var skadelidte bekendt med den omstændighed, som var årsag til ulykken?
Vidste eller burde Gitte i eksemplet godt vide, at Jens var beruset og ikke kunne køre bil? Hvis de har drukket vinen sammen, kan lugte spritten etc. ja, så ved Gitte det godt.
I spiritustilfældene vil passageren ofte vide om chaufføren har indtaget alkohol eller ej.
Ad 3. Var det indlysende for skadelidte, at det kunne medføre en ulykke af den skete art?
I eksemplet skal man spørge sig selv – er det nærliggende, at man kan risikere at køre galt og komme alvorligt til skade ved at køre ind i eksempelvis et træ, når chaufføren er beruset. Ja, det er en oplagt risiko.
Ad. 4. Kan forsikringen så bevise det?
Det er ansvarsforsikringen, som skal bevise, at man har handlet groft uagtsomt. Det betyder også, at tvivlen kommer skadelidte til gode. Ex er der uenighed om skadelidte har gået over for rødt lys, så er det op til forsikringen at bevise, at lyset var rødt.
MEN når det er sagt, så føles det ofte ikke som om det er ansvarsforsikringen, som har problemet, for det er ansvarsforsikringen, som sidder med pengene, og vælger de at vurdere, at der er grov uagtsomhed, så er det stadig skadelidte som skal være den, som stævner ansvarsforsikringsselskabet.
Eksempler fra det virkelige liv:
Kørsel med høj hastighed – ikke grov uagtsomhed (U.1993.517V)
En motorcyklist havde kørt 130 km/t, hvor man kun måtte køre 80 km/t. En bil kører ud foran ham og kommer alvorligt til skade. Bilens ansvarsforsikring siger, at motorcyklisten har handlet groft uagtsomt og dennes erstatning skal nedsættes.
I den konkrete sag havde en bilinspektør set på bilen og motorcyklen og var kommet frem til, at den væsentligste årsag til ulykken var, at bilen ikke havde overholdt sig ubetingede vigepligt, der var derfor ikke handlet groft uagtsomt fra motorcyklistens side.
I denne sag er det altså punkt 1, som var udslagsgivende, man kiggede på, hvad var den primære årsag til ulykken.
Kørsel med spirituspåvirket chauffør – grov uagtsomhed (U.2003.339H)
Et kærestepar havde været til fest og var begge berusede. Han havde en promille på 1,8 og hun 1,2. De kører galt og han kommer meget alvorligt til skade og hun dør.
Hun havde et barn fra tidligere, som fik nedsat sin forsørgertabserstatning fordi moderen havde handlet groft uagtsomt ved at køre med den spirituspåvirkede kæreste.
Erstatningen blev sat ned med 1/3.
Cyklist uden lys, overfor rødt, god fart og beruset – grov uagtsomhed (FED2000.434)
En cyklist kørte uden lys, overfor rødt lys, havde god fart på og var beruset og bliver påkørt af en taxa.
Cyklisten kommer meget alvorligt til skade.
Retten mente, at der var tale om grov uagtsomhed, hvorfor erstatningen blev sat ned med 1/3.
(I sagen handlede det meget om hvorvidt det var bevidst at cyklisten var kørt overfor rødt).
Overskridelse af dobbelt optrukket spærrelinie – ikke grov uagtsomhed (U.2003.2269H)
Skadelidte var på motorcykel og var kørt ud over en dobbelt optrukket spærrelinje og kollideret med en modkørende bil.
Spørgsmålet var om erstatningen til motorcyklisten fra bilens forsikringsselskab skulle nedsættes.
I den konkrete sag kunne ansvarsforsikringen ikke bevise, hvorfor motorcyklisten var kommet over i vejens venstre side. Man vidste altså ikke, om det var fordi han ville overhale, om han undveg noget på vejen eller noget helt andet. Og når årsagen ikke kunne afklares, så havde ansvarsforsikringen IKKE bevist, at der var tale om grov uagtsomhed.