Forløbet med ansvarsforsikringen i forbindelse med færdselsulykker

STEP 1: Anmeld skaden

Første skridt på vejen mod at få hente en erstatning hjem efter at have været involveret i en færdselsulykke er at få anmeldt skaden.

Det kræver ikke nogen formkrav at anmelde skaden.

Du skal blot skrive ganske kort

– hvor skaden er sket

– hvornår

– oplysninger til identifikation af den ansvarlige – ex navn, nummerplade e.lign. – og lidt om hvad der skete og skaderne.

Ved du ikke hvem ansvarsforsikringsselskabet er, så få det oplyst fra den anden part, slå nummerpladen op på ex nummerplade.net eller ring til politiet og få det oplyst herigennem.

Er der tale om en flugtbilist, så anmeld skaden til DFIM.

STEP 2: Dokumenter skaden

Det betyder, at der skal indsamles dokumentation for at dokumentere din skade.

Nogle oplysninger skal du selv skaffe, andre oplysninger bør forsikringsselskabet indhente. Hvil dog ikke på laurbærene og forvent ikke, at forsikringen faktisk indhenter alt det relevante.

Du bør hele tiden sikre dig, at du får indhentet de relevante dokumenter. Hvad der er relevant afhænger af skaden.

Nedenfor er nogle eksempler på hvad der kan være relevant dokumentation afhængig af skaden:

Behandlingsudgifter

Kvitteringer for afholdte behandlingsudgifter, medicinudgifter o.lign.

(OBS, du skal altid prøve at få dækket behandlingsudgifter hos din egen forsikringer først ex sundhedsforsikring, ulykkesforsikring mv.).

Svie og smerte godtgørelse

Du skal dokumentere at du er er syg OG du er under fortsat behandling.

Dvs. sygemelding og dokumentation for fortsat ex fysioterapi, forløb hos læge e.lign.

Tabt arbejdsfortjeneste

Dokumentation for hvad du ville kunne have tjent i perioden, HVIS det ikke havde været for ulykken. Dvs. typisk dokumentation for ansættelse, lønsedler FØR ulykken. og lønsedler/ sygedagpengesedler EFTER ulykken

Men-erstatning

Dokumentationen består i det lægelige materiale. Du får men-erstatning i forhold til hvad der er dokumenteret lægeligt.

Skadestuejournal – dokumentere typisk strakssymptomerne.

Egen læges journal – dokumentere typisk brosymptomerne.

Journaler fra sygehuse

Journaler fra fysioterapi

Journaler fra øjenlæge, kiropraktor, smertecenter,

Journaler fra specialinstitutioner som ex CKU, CFK, Hjerneskadecenter mv.

Funktionsattester – PAS PÅ! de beskriver sjældent skaderne særlig godt.

Speciallægeerklæringer – Vær velforberedt inden du går til speciallægen.

Erhvervsevnetabserstatning

Indtjeningen før ulykken – dvs. lønsedler og årsopgørelser.

Indtjening efter ulykken (når du er afklaret) – lønsedler og årsopgørelser

Kommunale sagsakter til at dokumentere afklaringen.

Andet tab:

Udgifter til ombygning, hjælpemidler mv. KAN dækkes efter regning. Men kun hvis det er en nødvendig udgift OG det ikke dækkes af ex det offentlige.

Advokatomkostninger:

Man får dækket et beløb til dækning af advokatomkostninger. Beløbet afhænger dog af hvor meget erstatning der kommer ud af det og ikke nødvendigvis, hvor meget arbejde der har været forbundet hermed.

Du skal ikke gøre noget selv, for at hente dette tilskud hjem. Det skal advokaten gøre og fratrække i din regning.

STEP 3: Opgør erstatningen

Når materialet er samlet sammen, så er det “bare” at opgøre erstatningen.

Behandlingsudgifter og andet tab dækkes efter regning.

Svie og smerte godtgørelse dækkes med kr. 215 pr. dag (2022 tal) man er syg, dog max kr. 83.000.

Tabt arbejdsfortjeneste – forskellen mellem det man kunne tjene og det man faktisk har tjent indtil man i det væsentligste kan genoptage sit arbejde eller det varige erhvervsevnetab kan vurderes. Husk at indregne sædvanligt overarbejde, mistet indbetalinger på pensionsordninger mv.

Men-erstatning – men-tabet opgøres på baggrund af den vejledende men-tabel. Du kan finde den vejledende men-tabel her. Man ser altså på de lægelige akter og laver en vurdering af hvor slemt er følgerne efter en ulykke. Du får kun erstatning, hvis men-tabet er mindst 5 %. I 2022 får man kr. 9.505 pr. men grad beløbet reduceres dog med 1 % pr. år man er ældre end 39 år på ulykkestidspunktet og med yderligere 1 % pr. år man er ældre end 59 år på ulykkestidspunktet.

Erhvervsevnetabserstatning – erhvervsevnetab erstattes kun, hvis tabet er på mindst 15 %. Dette er overvejende en matematisk vurdering. Lidt firkantet, så ser man på indtjeningen før ulykken og sammenligner med indtjeningen efter ulykken. Forskellen er erhvervsevnetabsprocenten. Denne procent ganges med årslønnen gange 10 og fratrækkes et alderstidsfradrag på 1 % pr. år, man på ulykkestidspunktet var ældre end 29 år (og yderligere 2 % for hvert år man er ældre end 54 år).

Det er den simple oversigt over, hvordan det simple og ukomplicerede forløb i din skadesag kan forløbe.

Opstår der problemer undervejs eller synes du, at det virker uoverskueligt, så er du velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse. Det koster ikke noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *