Er du hos forsikringen blevet registreret med en forkert risikooplysning – typisk registreret med en forkert beskæftigelse, så får du kun ret til delvis erstatning, HVIS forsikringens risiko herved er forøget.
Der er to regler Forsikringsaftalelovens § 6 stk. 1 efter denne, så kan forsikringen helt slippe for at dække skaden, HVIS de kendte de rette forhold, slet ikke ville have tegnet forsikringen.
Den lidt blidere regel – og den regel som i praksis oftest bruges er Forsikringsaftalelovens § 6 stk. 2 – den regel som siger, at man bliver dækket med tillempede vilkår. I praksis vil det sige, at har man betalt kr. 1.000 om året for sin ulykkesforsikring, men burde have betalt det dobbelte altså kr. 2.000 om året, jamen så er man dækket kun med halv dækning.
EKSEMPEL:
Gitte har tidligere arbejdet på kontor og har derfor været placeret i en lav fareklasse og har derfor kun betalt kr. 1.500 pr. år for sin ulykkesforsikring. Gitte skifter job og bliver tilsynsførende på en byggeplads, hvilket er et mere risikofyldt arbejde, som ligger i en højere fareklasse. Gitte burde derfor have talt kr. 2.500 pr. år for sin forsikring, men det ved forsikringen ikke for Gitte har glemt at fortælle det.
Gitte kommer til skade. Hun har en forsikringssum på kr. 1.000.000 og da hun kommer til skade og får et men-tab på 10 %, så burde hun have fået kr. 100.000. MEN da hun har betalt for lidt i forsikring, så skal hun kun have en forholdsmæssig del af forsikringssummen i dette tilfælde 1500/2500 (3/5) – altså får hun kun kr. 60.000.
Det er ikke alle manglende eller forkerte oplysninger, som medfører reduktion
Det er kun, hvis det medfører en øget risiko for forsikringen, at forsikringen kan reducere i udbetalingen.
Nogle gange er det assurandøren/ sælgeren, som har lavet en fejl. Typisk sker fejlen fordi ens job ikke passer helt med de jobtitler, som er angivet på oversigten over fareklasser og assurandøren derfor skal lave en vurdering af hvilken kategori, man skal i.
Har man oplyst det korrekt til assurandøren, så får man den fulde dækning fordi, det er forsikringsselskabets egen fejl.
Er det derimod en forsikringsmægler – altså en af forsikringsselskabet uafhængig sælger, som laver fejlen, så er det denne forsikringsmægler, som skal betale for fejlen.
Men hov, du ska være opmærksom på, at det bliver din hovedpine at dokumentere, at du HAR oplyst det korrekte til forsikringssælgeren. Derfor, tjek altid din police, når du har tegnet denne! Er skaden sket, så vil det typisk være gamle emails e.lign. som du skal lede efter.
Nogle gange kan man også være heldig, at det fremgår af konteksten hvad man laver.
Hvad har forsikringen faktisk spurgt om?
Det sker indimellem også, at forsikringen kun spørger til hovedbeskæftigelsen, men er man så forpligtet til at oplyse om eventuelle bibeskæftigelser?
Som udgangspunkt, skal man kun oplyse, det som man er bedt om, MEN det betyder dog ikke, at det ikke kan give problemer ikke at oplyse om bibeskæftigelser.
EKSEMPEL:
Lad os kalde ham Bo. Bo er biavler og har tegnet en ulykkesforsikring. At Bo er biavler, det har han også oplyst overfor forsikringen. Men Bo har ikke oplyst, at han også er brandmand. Bo er så uheldig, at han kommer til skade i sit job som brandmand, hvorfor forsikringen bliver bekendt hermed. Ankenævn for Forsikring kom til det lidt overraskende resultat, at selvom der ikke var spurgt om det, så burde han uagtet have oplyst om deltidsbeskæftigelsen i forbindelse med oplysning om hovedbeskæftigelsen. Forsikringen blev i det konkrete tilfælde ophævet, da forsikringsselskabet slet ikke dækkede brandmænd.
Kendelse fra Ankenævn for Forsikring nr. 57636
http://ankeforsikring.dk/adm-ankenaevnet/Sider/viewdoc.aspx?CN=57636
Hvordan afgøre man så, hvorvidt at der er tale om en øget risiko?
Man ser slet og ret på fareklasserne. Oversigterne over fareklasserne kan være ganske svære at få adgang til flere forsikringsselskaber holder dem tæt til kroppen, mens andre lægger dem frit på nettet.
Bemærk, at man typisk ryger en fareklasse op, hvis man har stilladsarbejde. Det samme gør sig gældende, hvis der er indeholdt betydelig kørsel i jobbet eller ej.
Særlige omstændiger
Der er i Forsikringsaftalelovens § 6 stk. 3 en regel som skal opfange de sager, hvor ovenstående vil føre til urimelige resultater.
Ved vurderingen af om der er tale om særlige omstændigheder, lægges vægt på, om der er forbindelse (årsagssammenhæng) mellem det uoplyste forhold og den senere forsikringsbegivenhed, og på hvor lang tid der er gået fra forsikringens tegning (og dermed afgivelsen af de urigtige oplysninger) til forsikringsbegivenhedens indtræden. Der lægges også vægt på graden af den uagtsomhed, som forsikringstageren har udvist i forbindelse med afgivelsen af de urigtige oplysninger. Det bør således i almindelighed være en forudsætning, at forsikringstageren ved afgivelsen af de urigtige oplysninger alene har udvist en ringe uagtsomhed.
Anvendelsen af lempelsesreglen kommer navnlig på tale i tilfælde, hvor den manglende eller forkerte oplysning ikke har nogen sammenhæng med den konkrete forsikringsbegivenhed (skade), hvor der er gået lang tid efter afgivelsen af den urigtige oplysning, og hvor forsikringstageren kun har udvist en ringe uagtsomhed.