Er der noget, som kan give sved på panden, så er det en årslønsopgørelse for selvstændige.
Som selvstændig kommer man let til at snyde sig selv i årslønsopgørelsen, for hvad er ens løn? Lad os ny sige, at man har et ApS og får hver måned løn fra selskabet – lad os sige kr. 30.000 + pension med kr. 3.000 – er lønnen så kr. 33.000 x 12??
Det ville være let, hvis det var tilfældet, men også ikke retvisende. Der er mange selvstændige, som vælger at lade dele af overskuddet blive i selskabet, således at selskabet sparer udgifter til kassekredit eller vælger at lade overskuddet udlodde som udbytte. Men den del af overskuddet, som ikke tages ud som almindelig løn, er jo også udtryk for den selvstændiges evne til at tjene penge, og skal således også inddrages.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal som udgangspunkt se på personens indtjeningsevne, hvorfor man ofte ser på det som kaldes “totalindkomsten”, dvs. at man kigger på alle indkomstarterne og lægger dem sammen.
I vores eksempel vil totalindkomsten være lønnen + overskuddet i selskabet efter afskrivninger og før finansielle poster.
Det betyder, at i vores eksempel vil årslønnen blive sat til 33.000 x 12 = kr. 396.000 + overskuddet ex kr. 40.000, altså ialt kr. 436.000.
Svingende indkomst
Som selvstændig så er indkomsten dog lang fra altid stabil – jo måske er selve lønnen – men resultatet i virksomheden kan svinge meget.
For at udligne forskellen, så vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte se på indtjeningen over en 3 eller 5 årig årrække.
Er der år, hvor indkomsten er negativ, så ser man efter praksis bort fra denne – da der trods alt ikke er nogen, som skal give penge for at få lov at arbejde.
Er der enkelte indkomstår, som er præget af særlige forhold, så regulerer man manuelt dette, når beregningerne laves. Som eksempel på ekstraordinære forhold kunne være, at et års resultat er markant påvirket af at en af ens store kunder er gået konkurs, hvorfor der har været store tab at afskrive, det kan også være, at man har haft store mangelssager e.lign.
Disse forklaringer på resultaterne er utrolig vigtige, når årslønnen skal vurderes. De særlige forhold kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke læse sig til nogen steder, hvorfor det er utrolig vigtigt at få disse forhold belyst grundigt. Der vil ofte være brug for at inddrage revisor i drøftelserne. Men det er vigtigt at pointere, at der kun er den selvstændige til at fremkomme med disse oplysninger – uagtet at det kan være særdeles svært at huske 5-6 år tilbage i tiden.
Negative resultater
Har der flere år i træk været negative resultater, så vælger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ofte i stedet at fastsætte årslønnen til det man formentlig ville kunne have tjent som almindelig ansat.
Der er som sagt tale om svære vurderinger, og det betyder også, at afgørelserne ofte er MEGET lang tid undervejs og lang tid er i den forbindelse både 3 og 4 år.
Kan man selv gøre noget?
Man kan i al fald sørge for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har de oplysninger, som de har brug for, for at lave afgørelserne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have “tre” bunker af oplysninger – det gælder i øvrigt i alle sager:
- oplysninger om alt det lægelige – hvad er skaden? Er skaden årsag til indtægtsnedgangen etc?
- oplysninger om det afklaringsmæssige – dvs. de kommunale sagsakter.
- oplysninger om økonomi – dvs. oplysninger, så de kan tage stilling til, hvad var indtjeningsevnen FØR ulykken og hvad er indtjeningen EFTER ulykken.
Når de tre bunker er sendt afsted, så er der ikke mere, man selv kan gøre.
Og hvorfor var det nu, at alt dette var så vigtigt?
Jo højere årsløn, desto højere erstatning – det er simpel nok. Og ja, det kan være mange penge, som der er tale om – vel og mærke penge, som du skal bruge til at dække lidt af for det indkomsttab, som du lider hvert år resten af livet.