
“Jo, selvfølgelig!”
“Meen hvorfor spørger du om det?”
“Jeg har fået at vide, at jeg ikke kan få erstatning, da jeg er over folkepensionsalderen”
“øhhh – hvad?!
Man får ganske rigtigt reduceret sin erstatning, desto ældre man er, men afhængig af lovgivningen, så er der dog et “lavpunkt” for erstatningen.
I arbejdsskadesager, der er indføjet en regel om, at erhvervsevnetabet som minimum fastsættes, som om man havde to år til folkepensionsalderen – også selvom man er langt over. Beregningen er lidt kompleks, men du kan på www.aes.dk selv prøve i deres kapitaliseringberegner at beregne, hvor meget du kan få i erstatning.
I almindelige ansvarssager dvs. færdselsulykker, patientskader o.lign. der er max reduktion svarende til en 70 årig. Dvs. regnstykket efter disse regler er årslønnen forud for ulykken x 10 x erhvervsevnetabsprocenten fratrukket aldertidsfradraget.
EKSEMPEL:
Dvs. har man tjent kr. 200.000 året forud for ulykken.
Efter ulykken kun kan tjene kr. 100.000.
Var 70 år eller ældre på ulykketidspunktet, så er regnestykket følgende:
200.000 x 10 x 50 % minus 70 % = kr. 300.000
Herudover har man også ret til svie og smertegodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste nøjagtig på samme måde som andre skadelidte – helt uden reduktion.
Din men-erstatning reduceres, dog maksimalt med 39 %.
Så, selvfølgelig har du ret til erstatning, også selvom du er gået på folkepension!