Har du helt styr på, hvor hurtigt du må køre, hvis du skal undgå klip, betingede frakendelser og endnu ubetingede frakendelser af kørekortet.
Du får et klip i kørekortet, hvis du har kørt mindst 30 % for hurtigt og tre klip bliver til en betinget frakendelse. Du kan også “springe” direkte til en betinget frakendelse, hvis du overskrider hastighedsgrænsen med 60 %
Dvs max 50 km/t, så får du et klip ved 65 km/t og betinget frakendelse ved 80 km/t
Ved 80 km/t. så får du et klip ved 104 km/t og betinget frakendelse ved 128 km/t
Ved 90 km/t så får du et klip ved 117 km/t og betinget frakendelse ved 144 km/t
Ved 110 km/t så får du et klip ved 143 km/t og betinget frakendelse ved 160 km/t (og det er ikke fordi, at jeg ikke kan lægge 60 % til, men reglerne er skrappere, når hastigheden bliver høj).
Ved 130 km/t så får du et klip ved …… næh hov, man springer direkte til en BETINGET frakendelse, hvis man kører over 160 km/t, selvom
Vejarbejde
Er der vejarbejde, så er tolerancen endnu mindre og allerede ved en overskridelse af hastighedsgrænserne på 40 %, så ryger man direkte til en betinget frakendelse af kørekortet!
Flere ubetingede frakendelser
Ligger foden lidt for ofte lidt for tungt på speederen, og har man to betingede frakendelser i bagagen, så giver det en ubetinget frakendelse – AV!.
“Jamen, så mister jeg mit arbejde…”
Ja, den “sang” er sunget mange gange i de danske retssale, men det er dommerne ikke lydhøre overfor, her skulle man have tænkt sig om lidt før….
Det er faktisk meget sjældent i færdselssager, at der kan stampes så formildende omstændigheder frem, at frakendelsen kun bliver gjort betinget – vi er ude i situationer, hvor man er handicappet, afhængig af sin bil og kun har foretaget en mindre overtrædelse…. med andre ord, det skal du ikke forvente at blive reddet af….
