Søger advokat med speciale i personskader

Jeg skal have frigjort tid til at realisere en række drømme om at ændre advokatverden.

Min dag drukner desværre i drift og sagsbehandling, hvorfor jeg har brug for en advokat, som er selvkørerende indenfor personskadeområdet og som vil kunne tage selvstændigt over på mine personskadesager.

Mine kunder er ikke blot et nummer, så det er vigtigt, at du er empatisk og kan tale med mennesker i krise.

Det er også vigtigt, at du har øje for detaljen og laver et kvalitetsmæssigt stykke arbejde.

Vi arbejder digitalt, alt er indskannet, så du skal kunne arbejde med de digitale løsninger.

Tilgengæld er jeg ret ligeglad med om du laver dit arbejde fra kontoret eller om du sidder på stranden på de Canariske øer, det vigtige er, at arbejdet bliver lavet og du er tilgængelig for kunderne. Oplæring vil dog foregå ved fysisk tilstedeværelse på kontoret i Fyrkilde (det ligger i hjertet af Himmerland)😊

Jeg er også fleksibel ift. antal arbejdstimer og placering af disse eller hvad der i øvrigt skal til, for at dit liv hænger sammen og er sjovt.

ADVOFAIR er et specialistkontor, som primært har personskadesager og strafferet, men ikke alt muligt andet. Vi har ”hovedkontor” i Fyrkilde i Himmerland og et afdelingskontor i Viborg. Et af de projekter, som jeg arbejder på, er SKADEGUIDEN – en digital løsning for skadelidte.

Vil du høre mere, så kontakt Solveig Værum Nørgaard på tlf. 71 745 795 eller skriv på svn@advofair.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *